Kim Mejdahls introduktion til Liljegrotten, en søndag i Skovhuset 2023:

Hjertelig velkommen til, og tusind tak for at bruge jeres søndag sammen med mig her imørket.

I dag skal vi høre mit musikværk Liljegrotten, men først vil jeg fortælle jer lidt.

Musikken, som vi snart skal høre, er stykket sammen til at lyde som en tur gennem en grotte, hvor man starter ved indgangen i klippevæggen og til slut ender nede dybest inde i en blindgyde ved endemuren.

Det er grunden til at vi er samlet i dag, nemlig at kunne gåsikkert gennem mørket sammen og måske finde en sprække af lys i muren, som viser vejen ud igen. Liljegrotten er et musikalbum samtidig med, at det er et stort fælles lydværk. Sangene er støbt sammen af lydoptagelserne af de knap tusind gæster, som besøgte min udstilling med samme titel for nogle år tilbage.

Jeg har ikke snakket med Guiness Rekordbog endnu, men jeg vil vove at påstå, at det er Danmarks hidtil største kollektive lydværk.

Det, vi kommer til at høre, er anonyme gæster fra min udstilling Liljegrotten, hvis sangstemmer og tilfældig spillen musik med mine instrumentværker på magisk vis har passet så smukt sammen. For mig, som senere samlede de mange lydoptagelser til sange, har det føltes som om, at sangene allerede fandtes ude i æteren og egentlig bare ventede på at blive fundet.

Liljegrotten er mit forsøg på at lave klimakrisen om til musik. Jeg tror, at klimakrisen vil få menneskeheden til at se naturen som et monster. Der lader til i vores del af verden at være en dæmrende erkendelse af, at naturen ikke blot er en materiel ressource, en følelsesløs ting, vi kan tappe fra. Naturen fremtræder for os med nye karaktertræk, men som altid har været en del af den: Den er uforudsigelig, den er dødsens farlig, naturen føles unaturlig. Den har fået lange skarpe gule tænder, som som bider os i røven lige nu.

Men Liljegrotten kommer med håb. Værket siger: I stedet for at tage sværdet frem, så vi kan bekæmpe den store stygge drage, så bør vi hellere vende blikket indad, langt ind i sindets skygger, og opdage at vi mennesker også bærer på det monstrøse i os selv. Det er også i det monstrøse, at vi er forbundet med naturen. Og det er i mørket, at vi kan finde vejen ud. Tag min hånd, luk jeres øjne i. Og sammen går vi ind i grotten nu.